Mickel Flensborg og Kathrine Bak har været i Tjekkiet, hvor de har løftet ved EM senior.

Her løftede Mickel Flensborg som vanligt i 83 kg klassen, hvor han i dødløft gav de øvrige deltagere kamp til stregen i dødløft. Mickel løftede 305 kg (kun 2,5 kg fra guldet), som udløste en sølvmedalje. I squat fik Mickel 292,5 kg med hjem og i bænkpres blev det til 182,5 kg. Totalen blev på 780 kg, som rakte til en fornem 5. plads.

Kathrine Bak stillede op i den nye 69 kg vægtklasse, og her squatter hun 180 kg, bænkpresser 105 kg, inden favoritdisciplinen dødløft skulle igang. Kathrine sætter massivt de øvrige konkurrenter til vægs, da hun løfter 232,5 kg, som ikke alene var ny dansk senior- og master rekord, men faktisk også NY VERDENSREKORD! Totalen lander dermed på 517,5 kg og det var nok til en flot 3. plads.

 

Comments are closed.