Lukning af Tårnby Styrkeløfter Klub

On 8. december 2020, in Nyheder, by Morten Rasmussen

Kære medlemmer

Så må vi desværre lukke klubben ned endnu engang grundet Covid-19.

Klubben er derfor lukket fra onsdag den 9. december 2020 til og med søndag den 3. januar 2021.

Vi bakker naturligvis op om de nye restriktioner og myndighedernes anbefalinger. Vi håber virkelig, at de nye tiltag virker hurtigt, så vi igen kan mødes til træning sammen.

Pas på Jer selv imens – og glædelig jul og godt nytår 😉

 

On 29. november 2020, in Nyheder, by Morten Rasmussen

Tårnby Styrkeløfter Klub er selvfølgelig åbnet igen med de corona restriktioner branchen er pålagt.

Du skal have mundbind på når du kommer ind og går til/fra omklædningen. Det samme gælder når du sidder i “lounge området”.

Husk at spritte berøringsflader af efter brug når du har trænet.

Hold afstand og brug generelt din sunde fornuft.

Husk god hoste/nyse etikette.

Er du syg/forkølet el. lign, så skal du blive hjemme.

 

Vi ses

 

Lukning af Tårnby Styrkeløfter Klub grundet Covid-19

On 23. marts 2020, in Nyheder, by Morten Rasmussen

UPDATE den 7/4-2020.

Efter statsministerens pressemøde igår aftes, så er Tårnby Styrkeløfter Klub desværre fortsat lukket til og med den 10. maj.

VIGTIG INFO!

Som følge af statsministeriets og myndighedernes delvise nedlukning af Danmark, så må vi desværre meddele, at Tårnby Styrkeløfter Klub er lukket for al aktivitet til og med 2. påskedag (mandag den 13. april).

Vi følger udviklingen i takt med at nyhederne slipper ud, og vil opdatere, når der er nyt.

 

TSK CUP – et utal af medaljer og pokaler ;-)

On 26. november 2019, in Nyheder, by Morten Rasmussen

TSK Cup 2019 er netop overstået, og igen i år blev det en succes på alle fronter. 104 løftere havde tilmeldt sig stævnet, og TSK stillede selv med 12 løftere. De var med til at sikre titlen som bedste klub ved stævnet – SÅDAN!

Fredag startede med, at Christian Cederquist (93 kg klassen), Kim Dahl (105 kg klassen), Mickel Dahl Flensborg (83 kg klassen), Steffan Hansen (120 kg klassen), samt Mette Knudsen (72 kg klassen) alle trak i udstyret for at hente medaljer og resultater hjem.

For Mickels vedkommende var det ekstra specielt, idet det var hans sidste mulighed for at lave junior rekorder, da han bliver senior i 2020. Så der var lagt i ovnen til stærke præstationer, og Mickel skuffede ikke. Mickel åbner på 305 kg i squat, som godkendes. Der øges til 314 kg, som ligeledes godkendes. Det var ny dansk junior og senior rekord med 6 kg. Mickel gik derefter på 319,5 kg som løftes, men desværre underkendes grundet dybden.

I bænkpres løfter Mickel 187,5 kg, og så er det hastigt videre til dødløften. Her åbner Mickel på lette 290 kg, og en større udregning havde vist, at Mickel skulle på 311 kg, for at blive den bedste juniorløfter på point nogensinde. Mickel misser løftet, men når heldigvis ikke at bruge kræfter på det. Så i 3. forsøget skulle den have et skud mere, og det lykkedes Mickel at hæve de 311 kg op med smil og overskud. Det var ligeledes ny dansk junior og senior rekord med 3 kg, og ny dansk junior og senior rekord i totalen med 9 kg. Totalen på 812,5 kg udløser en flot guldmedalje.

Kim Dahl tog en dag på kontoret, da han løfter 272,5 kg i squat, 202,5 kg i bænkpres og 285 kg i dødløft. Kim får lavet en total på 760 kg, som lige præcis er nok til at få en guldmedalje hængt om halsen.

Christian Cederquist fik lyst til at lege med i udstyr igen, og det klarede han ganske flot. Det blev til 210 i squat, 190 i bænkpres, og 232,5 kg i dødløft. Totalen på 632,5 kg udløste en sølvmedalje.

Mette får ligeledes løftet godt med kilo, og hævn fra SM, da hun får 160 kg i squat. I bænkpres løfter Mette lette 97,5 kg, så med de sparede kræfter kan hun nu sætte alle sejl ind i dødløften. Det gør hun også, og flår 147,5 kg op i 3. forsøget. Totalen bliver på 405 kg, som udløser en flot sølvmedalje.

Så blev det tid til klassisk styrkeløft…

Lørdagen havde brødrene Hansen udset til at dyste mod hinanden for at vise, hvem der en gang for alle er den stærkeste. Morten Hansen og Steffan Hansen stillede begge op i 105 kg klassen, dysten kunne nu begynde. Morten får 257,5 kg i squat, mens Steffan kommer igennem med 262,5 kg. Bænkpressen fordeler sig på 182,5 kg til Morten og 165 til Steffan. Morten lå nu 12,5 kg foran storebror, men det er aldrig slut før den fede dame har sunget – som man siger. Morten får hevet 285 kg op i 3. forsøget, som sikrer ham en total på 725 kg. Steffan får – til trods for at han løfter 2,5 kg mere i dødløften (287,5 kg) end sin lillebror – en total på 715 kg. Morten får guld i klassen, og Steffan bliver nr. 2. Et yderst imponerende resultat af Hansen brødrene, som uden tvivl er garanter for flere indbyrdes kampe fremover.

Jonas Mølvig deltog ligeledes i kampen i 105 kg klassen, og Jonas gjorde god figur med et squat på 175 kg, 120 kg i bænkpres og hele 225 kg i dødløft. En total på 520 kg rakte til en 15. plads i den store vægtklasse. Super godt gået.

Michael Cibul udså sig nye spændende oplevelser i 83 kg klassen, så efter lidt diæt fra 93 kg klassen af, så kunne Michael endelig få forløsningen udløst til TSK Cup. Michael skuffer ikke, da han går fra squatten med 195 kg med overskud. I bænkpressen får Michael løftet 120 kg, og dødløften ender på 200 kg. Totalen på 515 kg og en plads i top 10 (9. plads) overrasker selv Michael positivt, men det er helt sikkert at der venter Michael flere kilo i 2020.

Jan Sahlgren fandt vi i samme vægtklasse, og med spæde 77 kg i kropsvægt slutter Jan på en 14. plads med 167,5 kg i squat, 102,5 kg i bænkpres og 187,5 kg i dødløft. Brandmajoren kan stadig

 

3 guldmedaljer ved DM Bænkpres

On 26. november 2019, in Nyheder, by Morten Rasmussen

Hans Thyssing, Mickel Dahl Flensborg og Kim Dahl drog til Aalborg for at hente nyt metal hjem til klubben…

Hans Thyssing starter i M3 rækken i 105 kg med at løfte 150 kg, som udløste en guldmedalje.

Mickel Dahl Flensborg havde sit uigennemkaldeligt sidste stævne som junior, da han i 93 kg klassen tog guld med et løft på 177,5 kg.

Kim Dahl stod vel nok for det der må betegnes som årets overraskelse! Ikke nok med at Kim får guld – det er i sig selv overraskende 😉 – men Kim formår simpelthen at lave all time PR både på kilo samt wilks point, da han i 105 kg klassen løfter 222,5 kg med en kropsvægt på sølle 99,7 kg. Det kommer nok til at rykke lidt på den interne liste over de bedste i klubben.

Flot løftet 😉

 

Medaljer til VM Masters i styrkeløft

On 26. november 2019, in Nyheder, by Morten Rasmussen

Jan Sahlgren og Kim Dahl tog Mickel med under armen, og drog sammen til VM Master helt nede i Sydafrika.

Mickel var coach, og fik assisteret gennem hele stævnet.

Jan Sahlgren stillede op i Master 2 83 kg klassen, hvor han squatter 215 kg, bænker 132,5 kg og dødløfter 215 kg. Jan får bronze i squat, bænkpres, og dødløft. Totalen på 562,5 kg udløser en samlet bronzemedalje til Jan, så hele 4 gange måtte Jan på sejr skammelen.

Kim Dahl fandt vi i Matser 1 rækken i 93 kg klassen. Kim får 292,5 kg i squat, som giver en sølvmedalje. I bænkpres får Kim 202,5 kg, og i dødløften høster Kim endnu en sølvmedalje med et løft på 292,5 kg. Totalen bliver på 790 kg, som er ny dansk rekord, gav Kim en flot samlet 2. plads.

Stærkt løftet 😉

 

Guld til Hans Thyssing til DM klassisk bænkpres

On 26. november 2019, in Nyheder, by Morten Rasmussen

Hans Thyssing var sole rider til DM klassisk bænkpres, hvor han stillede op i 105 kg klassen i Matser 3 rækken. Hans er “uofficiel verdensmester” i 105 kg klassen i udstyr, så det var ikke “Hr. hvem som helst” der tog guld. Hans får 127,5 kg med hjem med god margen ned til nr. 2.

Flot flot 😉

 

SM Styrkeløft, klassisk og bænkpres blev en succes

On 26. november 2019, in Nyheder, by Morten Rasmussen

Peter Larsen og Mickel Dahl tog en dyst i styrkeløft i 83 kg klassen til dette års SM. Peter squatter 300 kg i sidste forsøg, og ånder dermed Mickel direkte i nakken, som fik 308 kg godkendt. Peter overhaler Mickel, da Peter får 200 kg godkendt mod Mickels 187,5 kg. I dødløften viser Mickel dog styrken, da han laver ny nordisk rekord i dødløft på 308 kg. Peter hiver 270 kg hjem, og med en super flot indsats af Peter til hans debut stævne i udstyr, må 770 kg i totalen være mere end godkendt! Mickel fik guld foran Peter med en total på 803,5 kg.

Det blev ligeledes til en gensyn til David Bisp, der i 83 kg klassen lavede en total på 495 kg, fordelt på 175 i squat, 115 kg i bænkpres, og 205 kg i dødløft.

Morten Hansen viste gode takter i 105 kg klassen, da han tog guld med hele 832,5 kg i totalen. Morten får squattet 320 kg, bænket 217,5, samt dødløftet 295 kg.

Jens Jepsen tog sig også af guldet i 120 kg klassen ved at squatte 270 kg, bænke 225 kg og dødløfte 257,5 kg.

Piloten, Steffen Holm, var igen igen flyvende, og høstede guld med en total på 540 kg fordelt på 195 kg i squat, 142,5 kg i bænk, og 202,5 kg i dødløft.

Kathrine Bak i 72 kg klassen ville også med i guldfesten, da hun lavede en total på 505 kg. Det blev til 170 kg i squat, 107,5 kg i bænkpres og 227,5 kg i dødløft, som tilmed var ny dansk rekord.

Thomas Reimers i 66 kg klassen var dog en lidt anden snak. Thomas formår desværre af bomme ud i dødløft, da han ikke fik et eneste løft godkendt.

Mette Knudsen led desværre samme skæbne, men bare i bænkpressen. Mette havde ligeledes debut (i 84 kg klassen), hvor hun får 140 kg i squat. Dødløften blev til 145 kg, men vi er sikre på Mette nok skal vise styrken i bænkpres til TSK Cup!

 

I klassisk styrkeløft havde Jonas Mølvig sin debut på scenen i 105 kg klassen. Jonas skuffer ikke, og får squattet 172,5 kg, bænket 117,5 kg, samt dødløftet 222,5 kg. Totalen blev på 512,5 kg, og Jonas levede 8 godkendte løft.

Steffan Hansen tog sig af guldet i 105 kg klassen ved at squatte 260, bænke 162,5 og dødløfte hele 277,5 kg. Totalen blev på 700 kg.

 

Steffan var ikke helt færdig med at lege, da han også lige ville dyste mod Jens Jepsen i klassisk bænkpres. Det blev i 120 kg klassen, hvor Jens efter en spændende kamp vinder med 167,5 kg mod Steffans 165 kg.

 

I udstyrsrækken til SM Bænk tog Mette hævn fra udbomningen i 3-kamp, og her tager Mette guld med et løft på 85 kg i 84 kg klassen.

Thomas Reimers tager guld i 66 kg klassen med et løft på 95 kg.

Jan Sahlgren får bronze med 135 kg i 83 kg klassen

Jonas Mølvig tager sig af sølvet med et løft på 155 kg, og Kim Dahl snupper guld med 190 kg.

 

Tårnby Styrkeløfter Klub bliver bedste klub til SM Styrkeløft og SM bænkpres. Bedre kan det ikke gøres!!

 

Ikke færre end 6 løftere fra Tårnby Styrkeløfter Klub valgte at repræsentere Danmark ved dette års EM Master, som blev afholdt i Rumænien. Der var på forhånd lagt op til en del væsketerapi fra en del af løfterne – men ikke noget urealistisk.

Første mænd i ilden er Thomas Reimers i 59 kg klassen i M2 rækken, samt Jan Sahlgren i 74 kg klassen ligeledes i M2 rækken.

Thomas får 3 godkendte forsøg i squat, og slutter af med 187,5 kg. Dette var DK rekord i M1 og M2 kategorien. I bænkpres løfter Thomas også 3 godkendte forsøg med 102,5 kg som det bedste, som også var DK rekord i M1 og M2. I dødløft gør Thomas rent bord endnu engang med 3 godkendte løft, og slutter med 200 kg i hænderne – endnu engang DK rekord i M1 og M2. Thomas vinder klassen overbevisende, og får hængt 4 guldmedaljer om halsen efterfulgt af den smukke danske nationalsang.

Jan Sahlgren høster også masser af hvide lamper, og får 210 kg i squat. I bænkpres bliver det til 125 kg, og i dødløft løfter Jan 205 kg. Dette løft bragte Jan op på 3. pladsen i et minuts tid, indtil en konkurrent får sit 3. løft godkendt og slutter på samme total som Jan (540 kg), men med en lettere kropsvægt.

Claus Jørgensen og Morten Sørig står for eftermiddagsunderholdningen, og det tog Claus måske lidt for bogstaveligt.

Claus stiller op i 120 kg klassen i M2 rækken, og her får Claus desværre ikke noget godkendt forsøg i squatten, så det ender med han desværre bommer og udgår af konkurrencen.

Morten Sørig derimod – som har debut i M2 rækken – får 330 kg godkendt i squat. I bænkpres får Morten 245 kg med hjem, Morten ligger lunt i svinget til at hive guldmedaljen hjem. Men nu er dødløft ikke Mortens yndlingsspise, og selvom der startes fint, så ender Morten desværre alligevel med at smide guldet væk, da han desværre får revet sin ene hånd lidt op som gør, at han ikke kan holde vægten de efterfølgende forsøg. Morten får dermed en sølvmedalje med en total på 792,5 kg, men får guld i squat og sølv i bænkpres.

Formanden selv jagter guld og rekorder i 66 kg klassen i M1 rækken, og det lykkedes nu meget godt. I squat får Morten 207,5 kg med som bedste løft, som er ny DK rekord.  I bænkpres bliver det til 157,5 kg som også er ny DK rekord, og i dødløft får Morten 202,5 kg med – selvfølgelig også ny DK rekord. Totalen bliver på 567,5 kg, som er ny dansk M1 rekord og samtidig udløser en guldmedalje. Morten får ligeledes guld i alle øvelser, så Morten får også 4 guldmedaljer om halsen efterfulgt at nationalsangen.

Kim Dahl får lov at slutte ballet af set med TSK øjne, og Kim vejer ind med et look som om han havde vandret gennem Sahara i 14 dage. Men det var måske for at narre konkurrenterne – for Kim starter ud med at lave ny dansk M1 rekord i squat på 305 kg, som gav sølv i klassen. Bænkpressen kører også glimrende for Kim, og her løftes 200 kg i fornem stil, og i dødløften stiger spændingen, da der er kamp om medaljerne. Kim formår at trække 282,5 kg op, og dette udløser en guldmedalje og Kim vinder klassen.

Endnu engang skal vi høre den danske nationalsang, efter Kim har fået hængt en sølvmedalje fra squat og dødløft om halsen, samt en guldmedalje for totalen på 787,5 kg.

 

Jørgen “Lås” Nielsen nr. 6 til VM Klassisk

On 26. november 2019, in Nyheder, by Morten Rasmussen

Jørgen ”Lås” Nielsen gjorde sit indtog på den helt store scene, da der blev afholdt VM i klassisk styrkeløft i Helsingborg.

Vi skulle op i Master 2 rækken for at finde ham, hvor han havde udset sig en placering i top 10 i 83 kg klassen. Et par uger før VM får Lås en lille overbelastning i den ene hoftebøjer – dette efter at træne sammen med Claus Jørgensen, så den skal nok genovervejes en anden gang