Beretning fra SM klassisk styrkeløft

Lørdag havde vi 4 atleter til start til årets Sjællandsmesterkskab i klassisk styrkeløft.

I første gruppe skulle Lisette løfte. Lisette vejede ind på 48 kg, og startede ud med at sætte 3 nye danske rekorder i squat med serien 125,5-131,5-135,5 hele 17,5 kg over den tidligere rekord. I bænkpres fik hun serien 70-72,5-75kg og en PR med 3,5 kg. I Dødløft lavede Lisette serien 147,5-160-162,5, hvilket gav 3 total rekorder og 2 dødløft rekorder. Undervejs blev det til hele 8 Danske rekorder. Ikke nok med det, lavede Lisette 101 IPF point – den bedste kvindelige præstation i Danmark nogensinde 🤩

I anden gruppe løftede Jan Dam-Nielsen i +120 kg klassen, David Toh i 74 kg klassen (som fik debut på podiet) og Lucas Villinger i 66 kg klassen. David lavede 3 gode squat på 120-130-137,5. Jan fik 2 godkendte squat på 225 kg og 235 kg. Lucas var i rekord humør og lavede 2 danske rekorder i squat på 228 og 235,5 kg. Efter squat gik turen videre til bænk. Her fik David 2 godkendte løft på 105 og 115kg. Jan havde en lidt hård dag i bænk og fik desværre kun sit startløft på 135 kg. Lucas lavede 3 sikre bænk på 117,5-122,5-125kg. Efter en god opvarming var det i gang med dødløft. Igen lavede David 3 gode løft på 150-160-167,5kg og fik en god debut og en flot 4. plads i 74 kg klassen. Jan fik kæmpet sig til guld, efter 3 gode dødløft på 240-250-252,5kg. Lucas fik kun sit første dødløft på 215, men det var mere end rigeligt til at sikre guldet i 66 kg klassen.

Scroll to Top