Kathrine sikrer bronze til EM

Kathrine Bak cementerede endnu engang, at hun hører til i den absolutte elite, da hun fik overrakt ædelt metal til EM, da der skulle uddeles medaljer efter konkurrencen.

Det skete efter en hård dag. Kathrine Bak i kvindernes 72 kg klassen fik dog den værst tænkelige start på stævnet, da hun ikke fik noget squat forsøg godkendt, og dermed ikke kunne være med i kampen om de samlede medaljer. Kathrine tog dog i den grad revanche i sidste disciplin – dødløft. Her åbner hun påp hele 195 kg som let bliver hævet fra podiet. Herefter øges der til 212,5 kg i 2. forsøg for at lægge max pres på resten af Europa, samt for at sikre en medalje. Vægten løftes endnu engang, og der øges til 227,5 kg i sidste forsøg. Denne bliver dog for tung, men Kathrine sikrer sig en flot bronzemedalje i dødløft.

Jacob Beermann måtte lave oprejsning på Tårnbys vegne, og Jacob måtte desværre også grave dybt, før han fik metal om halsen. I herrernes 74 kg klasse starter Jacob på 285 kg i squat. Desværre får han løftet underkendt 2 gange, og nu skriftes der dragt. Det lykkedes. I bænkpres får Jacob 160 kg med hjem og nu kommer turen til dødløft. Jacob åbner let på 265 kg, og der øges til 272,5 kg. Denne løftes også let, og  der øges nu til 287,5 kg for at forsøge sig på en mulig bronzemedalje i dødløft. Desværre bliver denne for tung. Jacob får en total på 717,5 kg som udløser en 5. plads.

Scroll to Top