Kim Dahl og Kathrine Bak nye Europamestre i styrkeløft

Tårnby Styrkeløfter Klub har fået en europamester!


Kim Dahl Hansen fra Tårnby Styrkeløfter Klub hev en guldmedalje hjem i 3-kamp, bestående af squat, bænkpres og dødløft.


I herrernes Master 2 kategori (50-59 årige), havde Kim forinden tabt 10 kg for at kæmpe om medaljerne i 83 kg klassen. Her starter Kim med at squatte 252,5 kg, som udløste en guldmedalje allerede her i disciplinen.


I bænkpres løfter Kim 165 kg, og i dødløft hiver Kim 257,5 kg op fra gulvet, som giver en sølvmedalje i disciplinen. Samlet set løfter Kim 675 kg, som udløser den samlede førsteplads og dermed en guldmedalje.


Selvfølgelig skal en Europamester og prøve kræfter til VM, hvilket sker senere i oktober i Mongoliet.

Kathrine Bak stillede op i kvindernes Master 1 kategori i 63 kg klassen, hvor hun tog guld i alt – discipliner og samlet set.

Det gør Kathrine ved at squatte 175 kg, bænkpresse 105 kg og dødløfte 226 kg, som endda var ny dansk, nordisk rekord og endda verdensrekord!. Samlet løfter Katrine 506 kg, som ligeledes er ny dansk rekord!

Scroll to Top