Nye danske rekorder til EM i styrkeløft

Tårnby styrkeløfter klub havde de 2 bedste senior løftere med til Europa mesterskaberne i den tyske by Chemnitz.  Morten Rasmussen  skulle løfte i 66 kg klassen.  Morten vejer ind lige til grænsen og viser en vis kølighed. Morten starter lidt forsigtigt i Squat med et startløft på 200kg som blev løftet let og godkendt. I anden forsøget skulle Morten prøve at slå sin egen Danske rekord med et løft på 212.5kg som gik næsten lige så let som første forsøg og godkendt. Der blev valgt 220kg i tredje forsøg som blev løftet og godkendt. God start efter forbedring af den danske Squat rekord 2 gange med hele 14,5 kg Bænkpres som er Mortens favorit øvelse skulle der nu prøves kræfter med. Morten startede med et meget tungt startløft på 160kg men godkendt og gik på 162.5kg i andet som han ikke kunne presse, men morten kom igen i tredje forsøg og fik de 162.5kg presset op og godkendt. Nu var det tid til sidste øvelse nemlig Dødløft. Morten gik ind på 190kg som blev løftet let og godkendt. Der blev valgt 200kg til andet forsøg som desværre blev den lidt for tungt at løfte. Der var ikke andet for end at prøve igen denne gang blev den løftet og godkendt. super godt stævne med 582.5kg i totalen som var dansk rekord med 12,5 kg i 66 kg klassen, som gav en samlet 6. plads – kun 7,5 kg fra 4. pladsen. Stort tillykke!

Jacob var den anden og sidste Tårnby løfter der skulle løfte. Jacob vejede ind i 74 kg klassen og var klar til at løfte alt hvad han havde lært. Første Squat forsøg var 287.5kg som blev godkendt og løftet let. Andet forsøg på 295kg var danskrekord som han også selv havde, gik igen let og sikkert. 3. forsøg var et forsøg på 302.5 kg, denne gang lidt tungt men godt og godkendt løft, endnu en forbedring af Squat rekorden med 10 kg. Nu var det tid til Bænkpres som Jacob længe har haft store problemer med. Men i dag var det en anden snak.  Jacobs første forsøg på 160 kg blev løftet og godkendt. Andet forsøget på 165kg blev igen et sikkert og godkendt løft. 3. forsøg på 167.5 kg var et forsøg på Personlig rekord, Den gik rigtigt fint og det blev til endnu et godkendt løft. Til slut skulle Jacob Dødløfte. Første forsøg på 282.5kg gik ikke som planlagt, da Jacob ikke kunne holde den. Jacob viste han skulle have et løft godkendt i dødløft for at få et samlet resultat. Andet forsøg var igen 282.5kg, denne gang fik Jacob holdt godt fast og et godkendt løft. I tredje forsøget gik der kamp i den om dødløft medaljerne, der blev valgt 292.5kg som desværre blev for tung. Det rakte alligevel til en flot Bronzemedalje i dødløft. Et godt samlet resultat på 752.5kg som var dansk rekord og nok til en flot fjerdeplads i totalen. Stort tillykke med de flotte resultater til de to stærke drenge fra Tårnby.

Scroll to Top