TSK blev 2. bedste klub til de Sjællandske Mesterskaber

Tårnby blev 2. bedste klub ved dette års SM (Sjællandske Mesterskaber).

Det var Kim Dahl, Mathias Gruber og Lasse Hille der hjemtog pokalen til Tårnby på fornemste vis.

Mathias Gruber vejede ind i 83 kg klassen, og gjorde dermed sin debut til et officielt stævne. Her løftede Mathias klassisk (raw) og fik 165 kg hjem i squat, 107,5 kg i bænkpres og hele 207,5 kg i dødløft. Det gav en total på 480 kg, som sikrede han en flot 2. plads og en sølvmedalje om halsen.

Lasse Hille stillede op ligeledes klassisk i 93 kg klassen, som i år var godt besøgt. Lasse får 3 godkendte squat og får 177,5 kg med som var ny pr. I bænkpres bryder han tyngdekraften endnu engang og skubber 140 kg op i strakte arme fra brystet. I dødløft gør han det igen og laver ny pr. ved at løfte 232,5 kg. Ialt en total på 550 kg, som udløste en 5. plads. Trods dette, var det pr. med 90 kg. BOM!

Kim Dahl finder vi også i 93 kg klassen og han sikrer sig suverænt en guldmedalje ved at lave ny M1 rekord på 297,5 kg i squat. I bænkpres løfter Kim 182,5 kg og i dødløft sikrer han sig en ny dansk M1 rekord i totalen da han i sit 2. løft hiver 290 kg op fra gulvet. De 770 kg som Kim løfter gør ham til støvnets bedste løfter på wilks point.

Morten Rasmussen og Claus Jørgensen stillede dog også til start, men desværre ramte de 2 ikke dagen da de begge bommede i bænkpres. Claus Jørgensen når dog inden at lave ny M2 rekord i squat, så det er endnu mere ærgerligt han bommer. Et lille plaster på såret er dog, at de begge fik guld i squat og dødløft som de trods alt gennemførte.

Scroll to Top