TSK blev bedste Klub ved TSK Cup 2015

Vanen tro var dette års udgave af TSK Cup det mest besøgte stævne i Danmark – ialt 124 deltagere havde tilmeldt sig stævnet til både udstyr og klassisk. Det var ny rekord, men det lykkedes af få de mange løftere igennem på en weekend.

TSK stillede selv talstærkt op med deltagere – i udstyrsrækken stillede Kathrine Bak op i 72 kg klassen og lavede en serie der hed 150 kg i squat, 75 kg i bænk og hele 215 kg i dødløft, som gav en total på 440 kg. Dermed kunne Kathrine få en velfortjent sølvmedalje hængt om halsen.

Morten Rasmussen tog sig af 66 kg klassen og startede med at lave ny personlig rekord i squat med 225 kg. I bænkpres blev det til 155 kg og i dødløft 205 kg. En total på 585 kg og ny personlig rekord her også sikrede ham en guldmedalje.

I 83 kg klassen stillede Mickel Dahl op, og sikrede guldet ved at løfte 267,5 kg i squat som er ny PR. Det fortsatte i bænkpres med 150 kg, og i dødløft havde Mickel overskud til at lave ny junior og senior reo´kord, da 288 kg blev flået op. En total på 698 kg var også ny PR.

Christian Cederquist stillede op i 93 kg klassen, men løftede uden udstyr. Alligevel blev det til 160 kg i squat, 132,5 kg i bænkpres og 217,5 kg i dødløft. En total på 510 kg og en fornem 5. plads.

Kim Hansen imponerede i samme vægtklasse med 302,5 kg i squat, som er ny M1 rekord. I bænkpres fik han 185 kg, og i dødløft 292,5 kg. Det gav en total på 780 kg, som ligeledes var ny M1 rekord samt en guldmedalje.

Claus Jørgensen fulgte op med gode resultater og rekorder ved at lave 237,5 kg i squat, som er ny M2 rekord. I bænkpres skubbede han 187,5 kg op, og i dødløft blev 250 kg trodset tyngedekraften. Ny M2 total på 675 kg og en fornem guldmedalje.

Jens Jepsen sluttede udstyrsrækken af for TSK med en serie på 262,5 kg, 207,5 kg i bænk og 245 kg i dødløft, som gav en total på 715 kg og en sølvmedalje.

 

I Klassisk stillede TSK med 3 løftere – deri blandt Mads Jørgensen, som gjorde sin debut på podiet. En serie på 152,5 kg i squat, 100 kg i bænkpres og 160 kg i dødløft sikrede en total på 417,5 kg og en velfortjent 13. plads i et hård vægtklasse.

Lars Jensen – AKA Amagers stærkeste postbud – viste hvordan luftposten bringes ud, da han squattede 145 kg i samme vægtklasse som mads. Det er nu ny M3 rekord. I bænkpres løftede Lars 102,5 kg og i dødløft hev Lars ny M3 rekord hjem med 200 kg. En total på 447,5 kg sikrede ham en flot 11. plads.

Jørgen Nielsen var sidste mand på podiet for TSK, og det gik ikke stille af sig. Et squat på 200 kg, 137,5 kg i bænkpres og 200 kg i bænkpres gav en total på 530 kg og en solid 11. plads i et stærkt selskab på 19 løftere.

 

Alle disse kraftpræstationer gjorde TSK til suveræn bedste klub på wilks point, og Kim Hansen blev bedste løfter på point, mens Mickel tog sig af 3. pladsen.

Video af løftene kan ses her:

 

Scroll to Top